Dette er et tilbud til dig, der har brug for eneundervisning, problemløsning eller noget helt tredje i relation til nodeskrivning med programmet Sibelius
I den aftalte tid står jeg til din rådighed med den erfaring, jeg har opbygget gennem 18 år som underviser i netop dette program.
En god start er at besøge min webshop lige her nedenfor; her kan du booke enkelttimer og vælge mellem forskellige typer klippekort.
30 min. pr. session passer, hvis du har nogle enkelte spørgsmål eller problemer, der skal løses. Det tilsvarende klippekort er en måde at spare penge, hvis du fx. er midt i et projekt, hvor udfordringer kan opstå flere gange undervejs og hindre din kreative proces!
På den anden side kan 60 min. hurtigt gå, hvis der nu er lidt mere på spil eller din rutine endnu ikke er helt på plads. Start evt. med at booke en enkeltsession, hvis du vil forsøge dig frem!
Klippekortene har en varighed på 2 år, så der skulle være tid til at få dem brugt!
Webshoppen tager imod Dankort.
Priserne er:
Enkeltsessions (book senest 2 døgn før ønsket tid):
- 30 min: kr. 325,-
- 60 min: kr. 495,-
Klippekort:
- 5 x 60 min: ke. 2.100,- (besparelse på kr. 75,- pr. session)
- 12 x 60 min: kr. 4.300,- (besparelse på kr. 137,- pr. session)
- 6 x 30 min: kr. 1.375,- (besparelse på kr. 96,- pr. session)
Tidligere “studerende” siger:
For nogle år siden stod jeg overfor at skulle skifte fra mit gamle musikprogram til Sibelius. Det er noget af en udfordring pludselig at skulle udskifte den værktøjskasse man har vænnet sig til og har brugt i mange år, og jeg var klar over, at uden hjælp ville det tage mig alt for lang tid og for mange frustrationer. Heldigvis blev jeg gjort opmærksom på Ole Visby, som jeg kontaktede.
Ole er en glimrende pædagog med stor viden omkring Sibelius, og det lykkedes ham igennem 4-5 lektioner at bibringe mig så tilpas meget forståelse, at jeg kunne fortsætte på egen hånd. Og siden har han flere gange hjulpet på bedste vis, med ekstra spørgsmål som opstod. Jeg kan på det varmeste anbefale hans hjælp.
– James Price (komponist, kapelmester mm.)
Jeg er gennem DMF kommet i kontakt med Ole Visby, hvor jeg havde meldt mig til et af kurserne, som DMF udbyder i nodeskrivning med Sibelius-programmet.
Fremragende kurser, som kan anbefales enhver, der er blevet træt af at skrive noder i hånden.
Jeg har lært så meget af ham, at det i mit store arbejde med noder til Publikumsorkestret blev nødvendigt at tage privattimer – for at håndtere de store partiturer.
Ole er ikke alene en dygtig lærer – han er også tålmodig. Hvilket er meget nødvendigt, når man som jeg er noget oppe i årene.
Jeg kan anbefale ham til alle. Stor tak til en suveræn lærer.
– Mette Hanskov (dirigent, tidligere solobassist i Det Kgl. Kapel, lektor v. Syddansk Musikkonservatorium mm.)